Der må betegnes som værende fladt, er først og fremmest et lavland, som en stædig befolkning har skabt ved hjælp af mange diger. Mange steder ligger landskabets niveau under havets overflade. Selv om havet er besejret, så er vandet allestedsnærværende, lige fra de Frisiske søer og til Amsterdams kanaler. Møllerne, der anvendes til tørlægning af marskområder, ligger stadig spredt ud over den vestlige del af landet og vidner om kampen mellem mennesket og havet. Og vi kan berolige dem, som ikke kan forestille sig en rejse uden bjerge… Holland har deres egne, landet har nemlig Europas største klitområde.
Zeeland - Rotterdam
Næppe har vi passeret grænsen
fra Belgien, til et land vekslende
mellem hav og jord, før vi befinder
os midt i "Deltaet". Deltaet er den store
region sydvest for Rotterdam, der ligger
ved udmundingen af floderne Rhinen,
Maas og Schelde. Forbundet med et stort
netværk af klitter vidner digerne om
omtanke og stædighed hos et folk, der
besluttede sig for at udvide sit land ved at
erobre jorden tilbage fra havet.
Dæmningen langs den østlige del af floden
Schelde vidner i højere grad end andre
ligende konstruktioner om opgavens
gigantiske karakter. På øen Neeltje Jans
viser forlystelsesparken, WaterLand Neeltje
Jans, de forskellige faser i denne kamp
mellem mennesket og havet, der begyndte
i det 13. århundrede.
Møllerne, der blev brugt til at tørlægge
marskområderne, der blev erobret fra
havet, har lige siden det 14. århundrede
haft en vigtig plads i skabelsen af de hollandske
poldere, der er de inddigede
områder af marskland. Der findes stadig
mere end tusind møller rundt omkring i
landet. Selvom man skulle tro, at dette
antal stadig er nok til at fordreje hovedet
på en Don Quijote, så vækker det faldende
antal møller bekymring hos de foreninger,
der er fast besluttet på at bevare disse
nationalmonumenter. Det skal nævnes, at
i begyndelsen af det 19. århundrede var
der mere end 9000 møller. Lige uden for Rotterdam finder man et
af de smukkeste steder, hvor man kan
beundre møllerne, Kinderdijk, hvor 19
møller rejser sig over et marskområde.
Haag - Utrecht - Amsterdam
Selvom Haag, Utrecht og Amsterdam
danner en fantastisk bymæssig treenighed,
med arkitektoniske perler og museer med
vægge dækket af udødelige værker malet
af Vermeeren, Rembrandt og Van Gogh,
så er regionens sande mesterværk en
kortvarig affære. For mellem Amsterdam og Haag dyrkes
der tulipaner, pinseliljer, hyachinter og
andre løgblomster, som Holland har gjort
til sit speciale at fremavle.
Omkring slutningen af april og begyndelsen af maj omdanner blomstermarkerne hele region til et gigantisk broget mønster. Selvom turisterne kommer langvejs fra for at opleve dette fascinerende levende maleri er det dog ikke blomsterne i sig selv, der udgør kernen i økonomien, men derimod blomsterløgene, der sælges til hele verden. For kort efter blomstringen får stænglerne skåret hovedet af, så løget kan samle styrke. Det smukke syn af blomstermarkerne kan derfor kun opleves nogle få dage om året, hvilket gør, at man sætter endnu større pris på det.
Wadden - Friesland
Når man kommer til landets nordlige kyst,
får vandet igen overtaget på bekostning af
jorden og danner øgruppen Wadden.
Rækken af øer, som havet adskiller fra den
hollandske kyststrækning, veksler mellem
lange hvide sandstrande, høje klitter og
nåletræsskove. Øerne er meget besøgte
om sommeren, så det er om foråret og
efteråret, at man bedst kan nyde deres
charme. I endnu højere grad end i resten af landet
gennemkrydses øerne i rigt mål af cykelstier.
Øen Ameland, for eksempel, har ikke mindre end 100 kilometer af slagsen.
Tilbage på fastlandet passerer vi det imponerende nordlige dige for at komme frem til regionen med de frisiske søer. En hel masse søer i forskellig størrelse er forbundet med hinanden af kanaler og ligger som pletter i det grønne landskab. Når vejret er godt, skaber sejlbåde og windsufere liv på søerne ,der omdannes til afslappende oaser. Når vinteren bliver barsk og vandet fryser til is og isen er fast nok, så forvandles regionens kanaler til én stor skøjtebane. Så er det tid at afvikle skøjteløbet "Elfstedentocht", en af de mest omtalte sportsbegivenheder i Holland. Lad os håbe, at den globale opvarmning ikke ødelægger den tradition, som stammer fra det 18. århundrede.
Drenthe - Twente - Arnhem
På turen sydpå langs den tyske grænse skifter landskabet stille og roligt karakter. Selvom det stadig er et landskab med kanaler og floder, så er vandet ikke længere allestedsnærværende og det flade land har nu små bakker. Landskabet veksler mellem skove og marker, hvor de fine gårde emmer at fordums charme. er hjemsted for de særlige megalitmonumenter, Hunebedden. Da vi følger vejen, mellem Emmen og Noordlaren, kommer vi forbi flere af disse forhistoriske gravhøje, hvis størrelse varierer mellem 7 og 25 meter.
Vi er nu i regionen Twente. Den er center for hovedparten af landets tekstilindustri men byder også på et idyllisk og grønklædt landskab med græsgange og skove, som vandløbene snor sig langs. Adskillige vandreruter giver mulighed for at tage på udflugt i regionen, der bestemt er mere stilfærdig end sine vestlige naboer, men som ikke desto mindre har ligeså meget at byde på for dem, som tager sig god tid.
Byen Arnhem var centrum for nogle af de
mest forfærdelige kampe om landets
befrielse i 1944. Broen, som de allierede
soldater ikke formåede at holde, før
forstærkningerne nåede frem, blev berømt
på grund af general Brownings ytring om at
broen var "en alt for lang bro".
Arnhem er i dag et besøg værd på grund af
sit hollandske frilandsmuseum. Museet har
genskabt den måde, folk levede på før i
tiden og rekonstrueret bygninger fra gamle
dage med mere end 80 autentiske gårde,
møller, en skole o.s.v. og giver et spændende
indblik i det hollandske landbrugs historie.
Nationalparken Hoge Veluwe - Maastricht
Næste stop på rejsen er nationalparken
Hoge Veluwe, Hollands største naturreservat,
med smukke varierede landskaber. Midt i
parken ligger Kröller-Müller Museet med
en flot malerisamling omfattende
billeder af Van Gogh, Mondrian, Renoir,
Corot med flere. Her udspringer også
de mange vandre- og cykelstier, som åbner
de bedste muligheder for at nyde dette
kæmpestore naturreservat. Da vi forlader
parken, gør vi holdt for en dag på et helt
anderledes sted, Eindhoven. Denne
moderne by, der er berømt på grund af
Philipsfabrikkerne, der har sæde her, er
meget charmerende med sine gågader og
sit rige forlystelsesliv.
Ved bredden af floden Maas stopper vi for sidste gang. Det eneste, vi kender til stedet, er den traktat, der blev underskrevet her, så det er med stor nysgerrighed, at vi tager på opdagelse i Maastricht, en henrivende by, der er meget anderledes i sin stil end resten af landet. Denne meget livlige by tager gæstfrit imod med sine fortovscaféer og restauranter. Det siges dog, at det er i forbindelse med byens meget farverige karneval, at indbyggernes muntre karakter rigtig kommer til udtryk. Så mon ikke karnevalet er en god grund til at tage på endnu en rejse til Holland…
Vores rundrejse i Holland
Holland - Pratisk Guide: |
Toldformaliteter : Gyldigt legitimation
er nødvendigt for borgere
i den Europæiske Union og
Schweiz. Husdyr skal være øremærket
eller udstyret med en
chip og have europæisk pas.
Hastighedsbegrænsninger : bymæssig bebyggelse 50km/t, landevej 80 km/t, motorvej : 120 km/t (bil eller autocamper) / 80 km/t (trailer
eller campingvogn). Motorvejene er gratis.
Tilladt maksimum alkoholpromille
er 0,5 gram alkohol pr liter blod
((0,2 g for personer, der har haft
kørekort i mindre end 5 år).
Det hollandske politi kan være
meget streng hvad angår parkeringspovertrædelser.
Bøderne
kan være meget høje og især
i Amsterdams bymæssige bebyggelse.
Praktisk internetsider : www.holland.com. Hjemmesiden
for det hollandske turistbureau
med turistinformationer om
byerne og de forskellige seværdigheder.